Det er nok det spørgsmål, vi får oftest. Det er også et af de spørgsmål, vi nødigt svarer på i telefonen, for svaret afhænger af ting, ingen kan se gennem en telefon. Nogle gange kan det sagtens lade sig gøre, og så sparer du både nedrivning og bortkørsel. Andre gange er det et råd, der koster dig hele gulvet om igen om et par år. Her er det, der afgør, hvilken af de to du står i.
Det første spørgsmål er, hvad de gamle fliser sidder på
En flise er ikke stærkere end det, den er klæbet fast til. Sidder de gamle fliser på et fast betondæk, er der som udgangspunkt noget solidt at bygge videre på. Sidder de på et gammelt afretningslag, der har sluppet, på en gipsplade, på et trægulv med fjedring i, eller oven på endnu et lag fliser fra en tidligere omgang, er billedet et andet. Det nye lag arver alt, hvad der er galt i det gamle, og lægger sin egen vægt oveni.
Det gælder også væggene. En gammel flisevæg kan sagtens sidde fast i den øverste halvdel og være løs nede bag et badekar, hvor der har været fugt i årevis. Derfor er en enkelt prøve ét sted ikke nok. Vi går hele fladen igennem, ikke bare et hjørne.
Derfor banker vi fliserne igennem i stedet for at gætte
Vi banker gulvet og væggene af med en knoge eller et skaft ved opmålingen. Det lyder primitivt, og det er det også, men det er den hurtigste måde at høre et hulrum på. En flise, der sidder helt fast, giver en tæt, kort lyd. En flise med luft under giver en hul, klingende lyd, og den kan høres gennem et helt rum, når man først ved, hvad man lytter efter.
Vi lægger samtidig et retholt på gulvet og måler højderne ved døre, karme og eventuelle afløb. Det er de tal, der afgør resten af samtalen. At svare ja i telefonen ville være gratis for os og dyrt for dig, og derfor gør vi det ikke. Ved opmålingen kan vi til gengæld sige det med det samme, og den er gratis.
Hvad et ekstra lag gør ved højden
Et lag fliser plus klæber løfter gulvet. Det lyder som ingenting, indtil man ser, hvad det rammer. Dørene skal kunne åbne, og et indadgående dørblad kan ende med at skrabe. Dørtrinnet skal stadig kunne tages op og ned. Overgangen til nabolokalet bliver til et spring, hvis nabogulvet ikke løftes med. Fodpaneler, som før stod ned til gulvet, kommer til at stå med en synlig fuge nedadtil.
I et køkken rammer højden også skabene. Er der en opvaskemaskine eller andre hvidevarer, der står under bordpladen, skal de kunne komme ud igen, og et løftet gulv kan spærre dem inde. Det er en af de ting, der ikke kan repareres bagefter uden at rive gulvet op igen. Vi måler derfor højden fra gulv til underkant af bordpladen ved opmålingen, ikke bagefter.
Fra vores egne opgaver
I et vådrum er svaret oftest nej
Her bliver det alvor. Et vådrumsgulv er ikke bare fliser. Det er en sammenhængende opbygning med fald mod afløbet og en membran, der er trukket op ad væggene og ind om afløbet, og den opbygning virker kun, hvis den er ubrudt. Lægger man nye fliser oven på gamle, ligger den nye flade oven på en gammel konstruktion, man ikke kan se, ikke kan efterprøve og ikke kan reparere. Afløbet skal desuden hæves eller bygges om, for det sidder i den gamle højde, og et afløb, der ligger under den nye flade, er ikke et afløb.
Faldet er det næste. Et gammelt gulv har det fald, det har, og et nyt lag kopierer det, det kan ikke rette det op. Var faldet i forvejen for lille, eller lå der et lavpunkt det forkerte sted, følger vandet stadig samme vej bagefter. Derfor river vi normalt et vådrumsgulv ned til bunden og bygger det op igen, sådan som vi gør det på vådrum. Hvad der ligger i den opbygning, har vi skrevet om i guiden om membran og opbygning.
På en tør væg og i et køkken går det oftere
Uden for vådrummet ser det anderledes ud. En tør flisevæg i et køkken, en entré eller et bryggers kan i mange tilfælde bære et nyt lag, hvis det gamle sidder fast hele vejen, hvis fladen er plan nok, og hvis den samlede tykkelse ikke skaber problemer ved kanter og hjørner. Her handler forberedelsen mest om vedhæftning: den gamle overflade er glat og glaseret, så den skal rues op og grundes, før der kommer klæber på. Det er præcis den slags flade, vi bygger op, når vi laver en flisevæg i køkkenet.
Der er stadig detaljer, der skal løses. Kanten, hvor det nye lag slutter, står nu et stykke uden for væggen og skal afsluttes med en profil eller en tilpasset flise, så den ikke ser afhugget ud. Kontakter og dåser sidder i den gamle dybde og skal have plads. Vælger du et stort format oveni, stiger kravet til planheden, og det kan du læse mere om i guiden om stort eller lille fliseformat. Skal væggen laves ordentligt fra bunden, gør vi det som beskrevet under vægfliser.
Sådan siger vi det, når vi har set på det
Efter en opmåling siger vi en af tre ting, og vi siger det ligeud:
- Ja, det kan lade sig gøre, og her er hvad vi gør ved højden ved døre og overgange.
- Ja, men kun på en del af fladen, og resten skal op, fordi der er hulrum.
- Nej. Det gamle skal af, og her er grunden, du selv kunne høre, da vi bankede.
Vi siger også, hvad det betyder for arbejdet. Nedrivning og bortkørsel fylder noget i et tilbud, og derfor er det fristende at love, at det kan spares væk. Vi holder os til det, gulvet faktisk kan bære. Hvad der ellers trækker i prisen, står på siden om hvad fliser koster, og hvordan et helt forløb ser ud fra nedrivning til sidste fuge, har vi beskrevet under badeværelse. Skal gulvet lægges helt fra bunden, arbejder vi som beskrevet under gulvfliser og klinker.
Lad os banke på det sammen
Det tager os et kvarter at høre, om dit gulv kan bære et lag mere, og det koster dig ingenting. Ring på 71 96 93 94 eller skriv via kontaktsiden, så kommer vi forbi og måler op gratis. Du får svar inden 2 timer i åbningstiden og en fast pris på skrift, når vi har set rummet.
