Når et badeværelse står færdigt, bliver det bedømt på fliserne. Men den flade, der afgør, hvordan rummet har det om mange år, er den, ingen ser igen. Den ligger under fliserne og bag væggene, og den bliver lavet i en rækkefølge, der ikke kan vendes om bagefter. Her er, hvad vi gør fra det gamle er revet ned, til den første flise kommer op, og hvorfor hvert trin hviler på det forrige.
Ned til fast bund, ikke ned til det, der ser fint ud
Nedrivningen stopper ikke, når fliserne er af. Den stopper, når vi står på og ved noget fast. Gammel klæber, løs puds, blødt spartelfyld og et gulv, der har fået et lag oven på et lag gennem årene, er ikke et underlag. Det er en historie om, hvad andre har haft travlt med. Vi banker af, skraber ned og fjerner alt, der ikke sidder fast, og vi banker væggene af, hvor de lyder hule.
Nogle gange betyder det mere nedrivning end forventet, og så siger vi det, mens rummet står åbent, i stedet for at bygge oven på problemet. Det er også her, det bliver tydeligt, om det gamle kunne have båret et nyt lag i stedet for at ryge ud. Det spørgsmål har sit eget indlæg: kan man lægge nye fliser oven på de gamle.
Væggene bygges op i vådrumsplader
Væggene får plader, der er lavet til at stå i et rum med vand og damp. Pladerne stødes sammen efter et mønster, så samlingerne ikke lander midt i et hjørne, der senere skal bevæge sig, og de skrues op, så fladen står fast hele vejen. Samtidig er det her, en gammel væg kan rettes op, mens der stadig er plads til det. Skal der storformat op, skal fladen være mere plan end med små fliser, for en stor plade kan ikke følge en bule.
Nicher, hylder og den lave væg foran cisternen bygges også nu. De skal have deres mål og deres udsparinger, inden noget lukkes, for bagefter er de en boring gennem alle lag i stedet for en del af konstruktionen. Hele fagsiden om opbygningen ligger under vådrum og membran.
Faldet laves i gulvet, ikke i klæberen
Gulvet er sin egen opgave. Højderne bliver sat af omkring afløbet, gulvet bygget op og rettet af, så fladen falder jævnt ind mod renden eller risten. Hele vejen betyder også ind i hjørnerne og ind under den lave væg, for det er dér, en pyt bliver stående længe efter et bad. Et fald, der laves ved at give fliserne en ekstra klat klæber i den ene ende, er ikke et fald. Det er en bule med hældning.
Ligger der varmekabler i gulvet, eller kommer der en afløbsrende i, er det de fag, der har det som speciale, der leverer og tilslutter dem. Vi bygger gulvet op omkring, retter af og måler planheden, så den flade, membranen skal ligge på, er tør, ren og har det fald, den skal have. Hvordan vi lægger gulve i tørre rum, står under gulvfliser og klinker.
Membranen er én sammenhængende flade
Membranen bliver rullet på gulvet og trukket op ad væggene, så gulv og vægge bliver ét lag i stedet for to flader, der mødes. Selve fladen er den nemme del. Den kan lægges af enhver, der kan holde en rulle, og den ser rigtig ud, i det sekund den er lagt. Det er alt det, fladen møder, der kræver hænder, og det er også dér, forskellen på et hastværksarbejde og et ordentligt arbejde ligger begravet, bogstaveligt talt.
Fra vores egne opgaver
Hjørner, overgange og gennemføringer
Indvendige og udvendige hjørner får armeringsbånd, og det samme gør overgangen mellem gulv og væg. Hvert sted, hvor et rør bryder fladen, får sin egen manchet, så membranen slutter til røret i stedet for at stoppe et par centimeter fra det. Kanten omkring afløbet er sit eget arbejde igen. En membran, der stopper kort før et rør, er ikke en membran. Det er en flade med et hul i, og det hul sidder præcis dér, hvor vandet løber hen.
I en bruseniche er der flere af de hjørner end noget andet sted i boligen, og nichen er samtidig den flade, der får mest vand. Derfor bruger vi mest tid netop dér, og derfor bliver den også fotograferet, mens membranen ligger fri.
Tørretid er ikke ventetid, der kan spares væk
Der lægges i flere omgange, og hvert lag skal tørre, før det næste kommer på. Membranen skal være tør, før fliserne sættes, og afretningen skal være tør, før membranen lægges. Det er ikke et sted, hvor man vinder tid ved at gå videre, og det er heller ikke et sted, hvor man kan se bagefter, om nogen gjorde det alligevel. Vi planlægger derfor rækkefølgen, så tørretiden ligger, hvor den skal, i stedet for at være noget, der bliver presset til sidst.
Hvorfor rækkefølgen aldrig vendes om
Hvert trin hviler på det forrige, og det er derfor, der ikke er nogen genvej:
- Væggene kan ikke rettes op, efter pladerne er lukket.
- Faldet kan ikke laves, efter membranen ligger, uden at membranen brydes.
- Membranen kan ikke lægges, efter fliserne er sat.
- En gennemføring, der bores bagefter, går gennem alle lag på én gang.
Derfor aftaler vi udsparinger, rørplaceringer og beslag med de andre fag, inden noget lukkes. Hele forløbet fra første opkald til aflevering står i sådan forløber en badeværelsesrenovering, og skal opgaven være hele badeværelset fra nedrivning til sidste fuge, tager vi den samlet.
Derfor fotograferer vi det, ingen ser igen
Membranen er den eneste flade i huset, hvor beviset forsvinder i samme øjeblik, fliserne kommer på. Derfor tager vi billeder af rummet, mens den ligger fri, og du får dem. Det er ikke markedsføring, det er dokumentation af noget, der ellers kun kan tages på ordet.
Det er også grunden til, at vi helst tager både opbygningen og flisearbejdet. Den, der har lagt membranen, ved præcis, hvor den er trukket op, hvor båndene ligger, og hvor der ikke skal bores. Bliver de to dele delt mellem to firmaer, er ansvaret delt med. Hvad vi står inde for bagefter, står under garanti og forsikring, og opgaver, hvor du kan se hele opbygningen trin for trin, ligger under projekter og referencer.
Skal vi kigge på dit rum?
Vi ser helst rummet, mens det gamle stadig står, for så kan opbygningen regnes med i stedet for at blive et forbehold. Du får en fast pris på skrift efter en gratis opmåling, og garanti på det arbejde, vi udfører. Ring på 71 96 93 94 eller skriv via kontaktsiden, så vender vi tilbage inden 2 timer i åbningstiden.
