Et klinkegulv bliver bedømt med fødderne, længe før nogen kigger ned. Man mærker det på en kant, der stikker en anelse op, på en flise, der vipper, eller på en fuge, der bliver bredere hen mod væggen. Alle tre ting bliver afgjort, før der overhovedet er klæber i rummet. Her er den rækkefølge, vi arbejder i, og hvorfor den ikke kan vendes om.
Underlaget afgør gulvet
Der findes ikke en klinke, der kan rette et dårligt underlag op. Den kan kun stå og vippe på det. Derfor begynder ethvert gulv med at finde ud af, hvad vi står på.
Et betondæk er det nemmeste udgangspunkt: fast, tungt og uden fjedring. Det kræver stadig, at overfladen er ren og fri for rester af gammel klæber, maling eller lim, for klæberen skal binde til underlaget og ikke til et løst lag oven på det. Et terrændæk i et ældre hus kan have sat sig ujævnt gennem årene, og så er det afretningen, der skal rette den forskel op, ikke klæberen. Et trægulv er den vanskelige af dem: træ arbejder med fugten, og et gulv med fjedring i vil på et tidspunkt give sig så meget, at fugerne knækker. Der skal enten stives af nedefra eller lægges et stabilt pladelag på, før der kan komme klinker på.
Afretning og planhed
Når underlaget er fast, skal det være plant. Vi lægger et retholt hen over gulvet i flere retninger og finder både bumpene og lavningerne, og hvor der er brug for det, kontrollerer vi linjerne med laser, så vi kan se, om hele rummet hælder én vej. Er forskellene små, kan de tages i klæberlaget. Er de større, bliver gulvet afrettet først, så fladen er plan, inden den første klinke bliver lagt.
Kravet til planhed stiger med formatet. En lille klinke kan følge en flad bue i gulvet uden at nogen ser det. En stor flise kan ikke bøje sig, så den lægger sig på de to højeste punkter og står med luft imellem. Det er den vigtigste grund til, at et stort format tit kræver mere forarbejde, end folk regner med, og det har vi skrevet mere om i guiden om stort eller lille fliseformat. Skal fladen ligge i det helt store format, arbejder vi som beskrevet under storformatfliser.
Fald, hvor der skal være fald
I et tørt rum skal gulvet ligge plant. I et vådrum skal det gøre det modsatte: det skal hælde mod afløbet, hele vejen rundt, uden lavninger undervejs. Faldet bygges ind i opbygningen under fliserne, ikke i klæberen, og det bliver lagt an, inden membranen kommer på. Bagefter kan det ikke ændres, for så ville hele opbygningen skulle op igen.
Det, der oftest driller, er ikke selve faldet mod afløbet, men de steder, hvor gulvet møder noget andet: en niche, en lav væg, en dørkarm eller et hjørne, hvor to fald mødes. Der kan der opstå et fladt felt, hvor vandet står, og det bliver først synligt, når rummet bliver brugt. Vi lægger derfor gulvet an med laser og kontrollerer med vand, inden fliserne kommer på. Hele opbygningen bag et vådrumsgulv har vi gennemgået under vådrum og i guiden om membran og opbygning.
Nivelleringsklips, og hvad de kan
Klipsene holder to nabofliser i samme plan, mens klæberen binder. Det er dem, der fjerner den lille kant mellem to fliser, som ellers kan mærkes under en bar fod og ses, når lyset falder ned langs gulvet. De sidder i hver fuge, og de bliver siddende, indtil klæberen har sat sig.
Men klipsene kan kun det ene. Tre ting kan de ikke:
- De kan ikke rette et skævt eller blødt underlag op. Fladen bliver plan i det øjeblik, men gulvet giver sig stadig.
- De kan ikke skabe fuld dækning under flisen. Er klæberen kæmmet forkert, står hulrummet der, når klipsen er brækket af.
- De kan ikke rette en skæv udsætning. Fugerne bliver ensartede, men mønsteret rammer stadig skævt i den anden ende af rummet.
Klæberen skal derfor kæmmes med den tandspartel, formatet og underlaget kræver, og flisen skal bankes på plads, så der ikke står hulrum tilbage under hjørnerne. Et hulrum er det sted, hvor gulvet knækker første gang der bliver tabt noget tungt.
Fra vores egne opgaver
Hvor mønsteret starter, afgør hvordan det slutter
Fliser bliver ikke lagt fra en væg. De bliver lagt fra en linje, vi selv sætter, og den linje bestemmer, hvordan hele rummet lukker. Vi finder først det punkt, øjet falder på, når man kommer ind: som regel døråbningen, eller den lange, frie flade der ligger midt for. Dér skal der ligge hele fliser. Skæringen skal ligge, hvor den gør mindst af sig, altså op ad en væg, ind under et skab, bag et badekar eller under et fodpanel.
Mønsteret bliver tørlagt først. Vi lægger fliserne ud uden klæber og flytter rundt på dem, indtil skæringerne havner de rigtige steder, og vi kan se, hvor smal den smalleste strimmel bliver. Bliver den for smal til at kunne skæres pænt, rykker vi hele udsætningen en halv flise, så der ligger en bredere strimmel i begge ender i stedet for en næsten hel flise i den ene og en splint i den anden.
Et skaktern eller et andet gennemgående mønster er den strengeste variant af den øvelse, for et mønster afslører alt. Er diagonalen en anelse skæv i den ene ende af rummet, følger skævheden med hele vejen ned og rammer borten i den anden ende. Derfor sættes den slags gulv af på én linje gennem hele rummet, ikke rum for rum eller væg for væg. Mere om den slags flader står under mønstrede fliser.
Overgange, dørtrin og sokkelkant
Det er ikke de hele fliser, der tager tiden. Det er kanterne. Der, hvor klinkegulvet møder et trægulv eller et klikgulv, skal højderne passe, og overgangen skal enten flugte eller have en profil, der ser bevidst ud. Et dørtrin skal stadig kunne tages op, og en dør skal stadig kunne åbne, når gulvet er lagt.
Langs væggene afsluttes gulvet enten mod et fodpanel eller med en sokkelflise skåret af samme materiale som gulvet. Vælger man sokkelfliser, skal fugerne i soklen flugte med gulvets fuger, ellers står der to gitre, som ikke passer sammen, hele vejen rundt langs væggen. Møder gulvet en flisevæg, skal fugelinjerne fra gulv og væg helst mødes i hjørnet, og det er en beslutning, der skal tages, før nogen af delene bliver sat. Sådan arbejder vi også med vægfliser.
Ført videre i entré og bryggers
Et klinkegulv behøver ikke stoppe ved døren. Føres det videre ind i entréen og bryggerset, læses fladen som ét gulv i stedet for tre stykker, der mødes i dørene, og huset kommer til at virke større. Det kræver, at fugelinjerne er gennemgående hele vejen, altså at gulvet i alle tre rum bliver sat ud fra samme linje, og at der ikke er højdespring i dørene. Vi tager derfor hele forløbet op på én gang ved opmålingen i stedet for at lægge et rum og se på det næste bagefter. Hvordan vi lægger gulve i praksis, står under gulvfliser og klinker, og færdige gulve fra rigtige opgaver ligger under projekter.
Skal vi lægge et retholt på dit gulv?
Vi kan sige meget om et gulv efter et kvarter i rummet med et retholt og en laser, og det koster dig ingenting. Ring på 71 96 93 94 eller skriv via kontaktsiden, så kommer vi forbi og måler op gratis. Du får svar inden 2 timer i åbningstiden og en fast pris på skrift bagefter.
