Spørgsmålet kommer næsten altid, når fliserne skal vælges: skal det være rigtig sten, eller skal det være keramik? Svaret er ikke, at det ene er finere end det andet. De to materialer opfører sig forskelligt, når de skal sorteres, sættes op og gøres rene igen bagefter, og det er dér, valget ligger. Her er forskellene, som vi selv møder dem med fliserne i hånden.
Hvad der egentlig skiller sten og keramik
Natursten er skåret ud af en blok. Marmor, travertin, kvartsit og skifer er snit gennem noget, der har ligget i jorden, og derfor findes der ikke to plader, som er ens. Årerne, farvespillet og de små uregelmæssigheder er ikke fejl i materialet. De er materialet. Travertin har åbne porer, som ofte er kittet fra fabrikken, marmor har årer, der løber i en bestemt retning gennem blokken, og kvartsit har en kraftig, næsten grafisk tegning, der kan bære en hel væg alene.
Keramik og porcelæn er brændt. En masse presses i form, får en overflade og brændes hårdt. Porcelæn er den tætte ende af familien: lav vandoptagelse, hård overflade og en rent skåret kant. Fordi flisen er fremstillet og ikke skåret ud, kan den holdes inden for langt snævrere mål, og den kan laves i formater, som ingen stenblok kan levere. Vil du læse fagordene igennem på forhånd, ligger de i vores flise-ordbog.
Årerne skal lægges op mod hinanden
Det er her, stenarbejdet adskiller sig mest fra alt andet flisearbejde. En stenflade læses som én flade, ikke som et antal plader, og derfor skal årerne fortsætte fra plade til plade. Vi lægger pladerne ud på gulvet, inden der er klæber i billedet, og flytter rundt på dem, indtil tegningen løber, som den skal. Nogle sten er savet, så to nabopladers mønstre spejler hinanden, og så skal rækkefølgen holdes hele vejen op ad væggen. Bliver to plader byttet om, knækker linjen, og det kan ikke rettes bagefter uden at tage væggen ned.
Det samme gælder retningen. En plade har en top og en bund, og vender man den om, står årerne på hovedet i forhold til nabopladen. Vi mærker derfor bagsiden op, mens pladerne stadig ligger på gulvet. Det er samme håndværk, som når vi sætter storformatfliser op, bare med den forskel, at en stenplade ikke har en identisk søster i pakken.
Sorteringen sker, før den første flise kommer op
Sten leveres med nuanceforskelle inden for samme parti, og de forskelle er større, end de fleste regner med, når de har set en enkelt prøve i en butik. Vi pakker derfor alt ud og sorterer, før vi går i gang, i stedet for at tage pladerne, som de kommer ud af kasserne. Ligger de tre lyseste plader ved siden af hinanden i et hjørne, står der en lys plet i væggen, som øjet finder hver eneste dag.
Vi måler også pladerne efter. Keramik og porcelæn er kalibreret og har stort set samme mål hele vejen igennem pakken, mens sten kan variere lidt i både tykkelse og kant. Det betyder smallere tolerancer i fugen, og det betyder, at nivelleringsklipsene skal sidde tættere. Sådan bygger vi også vægfliser op i almindelighed, men med sten er der ikke plads til at improvisere undervejs.
Fra vores egne opgaver
Klæberen skal passe til materialet
To materialer, to forskellige klæbere. Lys natursten er delvist gennemskinnelig, og en grå klæber kan slå igennem og gøre pladen mørkere i pletter. Derfor sættes lyse sten i hvid klæber. Fugten i en almindelig klæber er også et problem i visse sten, fordi vandet kan trække skjolder frem, som først viser sig, når fladen ser færdig ud.
Porcelæn har det modsatte problem. Flisen suger næsten ingenting, så klæberen skal have vedhæftning nok til at holde på en tæt bagside. Fælles for begge er, at der skal være fuld dækning bagpå. Et hulrum bag en keramisk flise er et svagt punkt, men et hulrum bag en lys stenplade er også en synlig skygge, fordi lyset går et stykke ind i stenen og møder tomrummet. Derfor kæmmes klæberen med den rigtige tandspartel, og pladen bankes på plads i stedet for at blive lagt.
Sten kan skjolde, og det er ikke en fejl
Marmor og travertin er kalkholdige. Kommer der syre på, ætses overfladen, og der bliver en mat plet, som ikke kan poleres væk med et klud. De typiske syndere er:
- Afkalkningsmiddel, der bliver brugt på armaturet og løber ned ad væggen.
- Citron, eddike og vin, hvis stenen ligger i et køkken.
- Sure rengøringsmidler, som er standard i mange husholdninger.
- Hårde svampe, der ridser en poleret overflade matte striber.
Sten skal derfor imprægneres, og imprægneringen skal fornys, når den holder op med at perle. Det er ikke et stort arbejde, men det er et arbejde, der skal huskes. Er der ingen i huset, som har lyst til at tænke over, hvad der bliver sprøjtet på væggen, er sten det forkerte valg, og så siger vi det. Fugerne omkring sten stiller også deres egne krav, og dem har vi skrevet om i guiden om fuger, farve og vedligehold.
Keramik, der ligner sten, uden at opføre sig som sten
Print på fliser er blevet så godt, at man tit skal ned på knæ for at se forskel. En stenlignende porcelænsflise giver dig marmorets tegning på en flade, der ikke ætser af en citron og ikke skal imprægneres. På et gulv, der bliver vasket hver uge, er det en reel fordel.
Det, du giver afkald på, er dybden og det uforudsigelige. En stenplade har tegning hele vejen ind i kernen, så en skåret kant ser ud som resten. En trykt flise har mønsteret på overfladen, og medmindre den er gennemfarvet, er kanten en anden farve. Motiverne gentager sig også, fordi de er trykt fra et antal forskellige forlæg, og lægger man to ens plader ved siden af hinanden, kan øjet se det. Vi sorterer derfor stenlignende keramik næsten lige så omhyggeligt som sten.
Hvornår keramik er det klogere valg
Vi anbefaler keramik eller porcelæn, når fladen skal kunne holde til hverdag uden at blive passet. Gulvet i en entré, et bryggers, et børnebadeværelse, en bruseniche i et hus, hvor der bliver brugt afkalkningsmiddel, eller et gulv, der skal ligge ubrudt gennem flere rum. Det er også det rigtige valg, når formatet er stort, og fladen skal virke rolig, fordi keramikken er kalibreret og lægger sig i plan uden bøvl. Skal hele rummet laves, er det den type valg, vi tager sammen med dig ved opmålingen af badeværelset.
Hvornår stenen er pengene værd
Sten er pengene værd, når fladen er et sted, du kigger på hver dag, og hvor der er plads til, at årerne får lov at løbe. En hel væg bag et badekar, en bruseniche fra sokkel til loft, en flisehylde skåret ud af samme plade som væggen bag den. Det er dér, forskellen kan ses, og det er dér, en trykt overflade kommer til kort. Vi arbejder med natursten og marmor på hele Sjælland, og vi siger ærligt fra, hvis vi synes, stenen er sat det forkerte sted i et rum. Er det formatet mere end materialet, du er i tvivl om, så læs med i guiden om stort eller lille fliseformat.
Skal vi kigge på det sammen?
Materialevalget bliver nemmere, når vi står i rummet og kan se lyset, fladerne og hvor meget væg der er. Ring på 71 96 93 94 eller skriv via kontaktsiden, så kommer vi forbi og måler op gratis. Du får svar inden 2 timer i åbningstiden og en fast pris på skrift bagefter. Vil du vide, hvad der overhovedet trækker i prisen, står det på siden om hvad fliser koster.
